fbpx
Spring til indhold
Hjem » En fin pyntestikning

En fin pyntestikning

Der er mange måder at pifte sit syprojekt op, og få det til at ligne et lille stykke luksus fra himlen.
Hvis du kigger i din bedstemors gamle rober, er der masser af fine detaljer at lade sig inspirere af. Dengang brugte man masser af tid, passion og finesse på hvert stykke håndarbejde, så det fremstod smukt og færdiggjort. I dag har pris og tid ofte en stor betydning for slutproduktet, og derfor forsvinder mange af de små, fine detaljer. Når du selv syr, har du chancen for at lægge så meget tid og energi i dit projekt som du lyster, og der er reelt set ingen begrænsninger.

Derfor vil jeg idag give dig et tip til hvordan du kan aflutte eksemplevis et ærme med en fin muslinge kantstikning. Din symaskine har sikkert et væld af muligheder, men ét af mine absolutte go to’s er denne enkle pyntestikning.

Din symaskine har sikkert en del pyntesømme indlagret, som er at finde i manualen. Den søm som er brugt på denne kant, er dels en dobbeltstikning inderst, syet med en tvillingenål, som også afslutter kanten fint på bagsiden. Den yderste pyntestikning er en muslingestikning (stikning nr. 15 i diagrammet vist ved siden af syprøverne, og den har sikkert et andet nummer på din symaskine). Jeg har syet med den længste afstand maskinen tillod, men prøv dig frem, de kan alle være meget fine og dekorative, både smalle og brede. Du kan også prøve at kaste dig ud i alle de andre versioner der er på din maskine. Slip kreativiteten løs!

Skriv et svar

Vi bruger også cookies - det er nødvendigt for at få webshoppen til at fungere optimalt.   Læs mere

da_DK